-

Ny analyse: AI udfordrer SMV’ers digitale konkurrenceevne

AI skaber nye konkurrencevilkår og udfordringer for virksomheder digitalt, og særligt SMV’er har svært ved at følge med udviklingen. Det viser en ny undersøgelse blandt over 10.000 europæiske virksomheder, hvoraf 556 af dem er danske.

KØBENHAVN--(BUSINESS WIRE)--Virksomheder har aldrig haft adgang til så mange digitale kanaler, men med udviklingen af AI, øget konkurrence og skiftende algoritmer er det digitale landskab blevet mere komplekst end nogensinde før, og vilkårene ændrer sig lige nu hurtigere, end mange kan nå at følge med.

En ny omfattende erhvervsundersøgelse fra hosting-virksomheden team.blue, som i Danmark har 220 medarbejdere og 250.000 kunder med kontorer i Skanderborg og København, viser, at det er blevet sværere for virksomheder, særligt SMV’er, at styre deres digitale forretningsvækst.

Ifølge undersøgelsen, State of European Business Report 2026, som er foretaget blandt mere end 10.000 virksomheder på tværs af 32 lande, herunder 556 fra Danmark, hvoraf størstedelen er SMV’er, er der opstået et såkaldt ”synlighedsgab” – en voksende kløft mellem virksomhedernes digitale tilstedeværelse og deres evne til at forstå, påvirke og måle, hvordan de bliver fundet online og dermed kan vækste.

Danske virksomheder mister grebet om deres digitale synlighed
Hver tredje danske virksomhed (34,6 pct.) i undersøgelsen svarer, at det er blevet sværere at nå ud til kunder online inden for de seneste to år, hvilket er lidt højere end det europæiske gennemsnit på 30,6 pct.

De danske virksomheders tre største barrierer for at blive fundet online er konkurrence (36,3 pct.), skiftende algoritmer (35,3 pct.) og stigende annonceringsomkostninger (34,7 pct.), hvilket overordnet er i tråd med den generelle tendens i Europa. Mere end to ud af fem (43,1 pct.) af de danske virksomheder har konkret oplevet problemer på grund af platformsændringer – det vil sige en negativ effekt på deres online synlighed og evne til at nå kunder som følge af ændringer på eksterne platforme, herunder søgemaskiner, som er uden for deres egen kontrol.

Samlet set gør disse barrierer det sværere for virksomhederne at forstå og forudse, hvilke kanaler og aktiviteter der skal til for at blive fundet og vækste digitalt. Denne usikkerhed er især tydelig, når virksomhederne svarer på, hvordan de reelt oplever at have kontrol over deres egen digitale synlighed. Blandt alle europæiske selskaber er det kun 5,5 pct., der føler sig ’fuldstændig i kontrol’ over, hvordan de bliver fundet online, mens mere end en tredjedel (37.7 pct.) kun føler sig ’let’ eller ’slet ikke’ i kontrol.

- "Vi går ind i en periode, hvor det bliver mindre forudsigeligt at nå kunder online. Konkurrencen stiger, AI ændrer, hvordan folk opdager virksomheder, og mange vil føle, at de har mindre indsigt i, hvad der driver deres vækst," siger Jonas Dhaenens, stifter og formand i team.blue og tilføjer:

- "Selvom virksomheder erkender, at der sker forandringer, føler mange sig endnu ikke klar til dem. Muligheden ligger ikke i at jagte enhver ny platform eller trend men i at opbygge en virksomhed, der kan findes og stoles på, uanset hvor kunderne leder."

AI-beredskabsgraden bliver mindre – og især små virksomheder sakker bagud
Udfordringen for virksomheder er ikke kun at navigere i et øget konkurrencepræget digitalt miljø men også at forberede sig på, hvordan AI ændrer måden, hvorpå de fremover bliver fundet online.

Otte ud af ti (76,6 pct.) danske virksomheder er enige i, at AI kommer til at ændre dette (75,2 pct. europæisk gennemsnit). Til gengæld svarer kun lidt over hver tredje (35,5 pct.), at de er forberedt på ændringerne (29,6 pct. europæisk gennemsnit), mens hver fjerde danske virksomhed (25,3 pct.) ’slet ikke’ er forberedt. På tværs af Europa er Danmark dog et af de lande, hvor dette gab er mindst og virksomhederne altså relativt set er lidt bedre forberedt.

Til spørgsmålet om, hvor sikre virksomhederne er på, at deres hjemmeside er optimeret til AI-søgninger på en skala fra 1-10, så ligger de danske virksomheder på 4,61 (europæisk gennemsnit: 4,03).

Udfordringen er særligt udtalt blandt små virksomheder med op til 50 ansatte, som ifølge Eurostat udgør 99 pct. af alle virksomheder i EU og beskæftiger knap halvdelen (48 pct.) af Europas arbejdsstyrke. I team.blues undersøgelse svarede en tredjedel (30,7 pct.) af disse virksomheder på tværs af Europa, at de føler sig uforberedte på de forandringer, som AI medfører. Det er dobbelt så mange som blandt de større SMV'er med 51-200 ansatte (13,7 pct.).

- "Vores undersøgelse viser, at mange danske SMV'er befinder sig i en slags 'AI-tåge'. AI-søgemaskiner som ChatGPT eller Google Gemini ændrer den måde, som brugerne finder virksomheder på online, og det kan være en udfordring, hvis man vil vækste sin forretning. De fleste små virksomheder ved nemlig ikke, hvordan deres kunder finder frem til dem, eller hvad de skal gøre ved det,” siger dansk landechef i team.blue, Lotte Bendstrup.

- ”Vi kan se, at de mindste virksomheder især er mindre forberedte på AI end de store, og det kan blive en udfordring for dem. For hvis det først og fremmest er de store, der bliver fundet i AI-søgningerne, vil det uundgåeligt svække SMV'ernes konkurrenceevne. Så for de små virksomheder handler det altså ikke kun om at følge trenden, men om at sikre sin forretning,” tilføjer Lotte Bendstrup, dansk landechef i team.blue.

Egne kanaler er fundamentet for indsigt
Efterhånden som virksomheder navigerer i skiftende digitale kanaler, er der mange, der ikke udnytter en af de få kanaler, som de direkte kan kontrollere: deres hjemmeside.

Fire ud af fem (82,4 pct.) danske virksomheder i undersøgelsen har en hjemmeside (europæisk snit: 86,5 pct.). Til gengæld er det kun hver ottende (12,3 pct.) af dem, der præcist sporer, hvordan deres besøgende på hjemmesiden bliver til leads eller kunder (europæisk snit: 9,7 pct.), og tre ud af fem (60,2 pct.) er usikre eller tracker det slet ikke (europæisk snit: 50,9 pct.).

Ved at spore sit website bedre har virksomhederne altså en væsentlig mulighed for at få indblik i, hvilke kanaler, der skaber trafik til deres website, og dermed bedre forstå kunderejsen.

Metode
Resultaterne er baseret på undersøgelsen State of European Business 2026 foretaget af team.blue og udført i begyndelsen af ​​2026 (30. april til 30. maj).

Undersøgelsen indeholder svar fra 10.059 virksomheder på tværs af 32 europæiske lande, herunder Danmark, Sverige, Holland, Storbritannien, Irland, Spanien, Italien, Belgien, Bulgarien og Slovakiet.

Respondenterne repræsenterer organisationer i alle størrelser, lige fra mikrovirksomheder med 1-10 ansatte til store virksomheder med over 10.000 ansatte.

I Danmark har 556 danske virksomheder deltaget i undersøgelsen, hvoraf størstedelen er SMV’er.

Læs både den danske og den samlede europæiske rapport her.

Om team.blue
Team.blue er en AI-dreven digital one-stop-partner til webhosting, domæner, e-handel, online compliance, leadgenerering og andre SaaS-løsninger. Deres vision er at gøre online forretningssucces nemmere med kunstig intelligens.

Globalt er team.blue understøttet af mere end 4000 medarbejdere og har over 3,3 millioner kunder (SMV’ere) på tværs af 22 europæiske lande, herunder Danmark.

I Danmark har team.blue 250.000 kunder, 200 medarbejdere og kontor i både Skanderborg og København. Dermed er team.blue en af Danmarks førende leverandører af hosting til små- og mellemstore virksomheder. Den danske del af team.blue, består i dag af DanDomain, Simply.com, ScanNet og Curanet.

Læs mere om team.blues danske forretningsudvikling her.

Oprids af analyseresultaterne i pressemeddelelsen:

  • Tror du, at AI vil ændre, hvordan kunder finder virksomheder online?
    ’Ja, signifikant’ + ’Ja, i nogen grad’: Danmark: 76,6 pct. Europa: 75,2 pct.
  • Hvor forberedt er din virksomhed på AI-drevet søgbarhed?
    ’Meget forberedt’ + ’I nogen grad forberedt’: Danmark: 35,5 pct. Europa: 29,6 pct.
    ’Slet ikke forberedt’: Danmark: 25,3 pct. Europa: 28,9 pct. Europa (små SMV'er, 1-50 ansatte): 30,7 pct. Europa (større SMV'er, 51-200 ansatte): 13,7 pct.
  • Hvor sikker er du på, at din hjemmeside er optimeret til AI-søgning?
    Skala fra 1-10. Danmark: 4,61. Europa: 4,03 pct.
  • Er det blevet sværere, lettere eller det samme at nå kunder online de seneste to år?
    ’Meget sværere’ + ’Noget sværere’: Danmark: 34,6 pct. Europa: 30,6 pct.
  • Hvad er de største udfordringer med at blive fundet online?
    Danmark: Høj konkurrence (36,3 pct.), skiftende algoritmer (35,3 pct.), stigende annonceomkostninger (34,7 pct.). Europa: Skiftende algoritmer (38,8 pct.), Annonceomkostninger (37,2 pct.), Høj konkurrence (35,2pct.).
  • I hvilken grad føler du dig i kontrol over, hvordan kunder finder din virksomhed?
    ’Fuldstændig i kontrol’: Europa: 5,5 pct.
    ’Lidt i kontrol’ + ’Slet ikke i kontrol’: Europa: 37.7 pct.
  • Har du oplevet problemer på grund af platformsændringer?
    ’Ja, lejlighedsvis’ + ’Ja, ofte’: Danmark: 43,1 pct. Europa: 39,6 pct.
  • Sporer du, hvor mange hjemmesidebesøgende bliver leads eller kunder?
    ’Tracker præcist’: Danmark: 12,3 pct. Europa: 9,7 pct.
    ’Tracker slet ikke’ + ’Ikke sikker’: Danmark: 60,2 pct. Europa: 50,9 pct.

 

Contacts

Shelby Torrence
Group Marketing Director
shelby.torrence@team.blue

team.blue



Contacts

Shelby Torrence
Group Marketing Director
shelby.torrence@team.blue

Back to Newsroom