-

Andersen styrker sin afrikanske platform

SAN FRANCISCO--(BUSINESS WIRE)--Efter den hurtige udvidelse i Afrika forener Andersen Global nu sine afrikanske medlemsfirmaer under brandet ”Andersen”. Som en del af denne overgang vil fem tidligere samarbejdspartnere blive medlemsfirmaer af Andersen Global, hvorved platformen i Afrika styrkes. Offentliggørelsen følger i hælene på implementeringen af Andersen-brandet af det stiftende amerikanske medlemsfirma i 2019 og medlemsfirmaer i Europa, Latinamerika og Mellemøsten i 2020.

Andersen Global-medlemsfirmaer i Nigeria og Kenya, som tidligere opererede under brandet ”Andersen Tax”, vil nu overgå til det kendte brand ”Andersen”. Tidligere samarbejdspartnere i Sydafrika (Tabacks), Tunesien (Jelil Bouraoui & Associates) samt Mauritius og Seychellerne (ATax Advisors) vil ligeledes implementere det nye Andersen-brand. Andersen Global byder også medlemsfirmaer på Elfenbenskysten (Mondon Conseil) og i Mozambique (Isálcio Mahanjane Advogado & Associados) velkommen.

At arbejde under et kendt brand demonstrerer regionens evne til at tilbyde ukomplicerede tjenester globalt sammen med de andre Andersen Global-medlemsfirmaer. Andersen Global er via sine medlemsfirmaer og samarbejdspartnere repræsenteret i 45 lande på kontinentet, indbefattet juridiske tjenester i 41 lande.

”I de sidste mange år har vores platform i Afrika haft en høj prioritet i overensstemmelse med vores forpligtelse over for kundeservice og tilvejebringelsen af ukomplicerede skatte- og juridiske tjenester globalt. Efterhånden som økonomien og markederne fortsætter med at ændre sig og blive mere globale, er vores organisations behov for omfattende løsninger på tværs af landegrænser blevet vigtigere. Igennem vores udvidelsesbestræbelser og foreningen af vores afrikanske medlemsfirmaer under et kendt brand, har vi opnået vores mål om at have det største juridiske fodaftryk på kontinentet” udtalte Mark Vorsatz, Andersen Global bestyrelsesformand og adm. direktør hos Andersen. ”Vi forbliver forpligtet over for at være et af de mest betydningsfulde skatte- og advokatfirmaer når det gælder medarbejderstab, geografisk dækning og – vigtigst af alt – kvalitet”.

For yderligere at styrke sin ledelsesstruktur i regionen, har organisationens afrikanske bestyrelse valgt Jelil Bouraoui som virksomhedsleder hos Andersen i Tunesien til at repræsentere regionen i bestyrelsen hos Andersen Global. Derudover vil Olaleye Adebiyi, virksomhedsleder hos Andersen i Nigeria, og Derrick Kaufmann, virksomhedsleder hos Andersen i Sydafrika, tjene som assisterende virksomhedsledere i regionen. Jelil, Olaleye og Derrick vil arbejde tæt sammen for at administrere organisationen i Afrika og støtte regionens fremtidige udvidelsesbestræbelser.

Grundlaget for Andersens globale platform går helt tilbage til 2002, hvor 23 tidligere Arthur Andersen-partnere oprettede et firma, der kun beskæftigede sig med skat, WTAS LLC, som efterfulgtes af Andersen Global (tidligere WTAS Global) i 2013. Det efterfølgende år tog det amerikanske medlemsfirma brandet ”Andersen Tax” til sig, efterfulgt af medlemsfirmaer i Latinamerika, Europa og Afrika. Andersen Tax debuterede i Nigeria i 2017 og i Kenya i 2018, og regionen er siden blevet udvidet til i dag at omfatte mere end 65 lokationer, 1.000 medarbejdere inden for skat og jura og næsten 200 partnere.

I løbet af det næste år fortsætter medlemsfirmaer i Canada og Israel med at implementere det fælles Andersen-brand, mens Andersen Global fortsætter med at udvide på vigtige markeder, herunder Caribien, Latinamerika, Afrika og Mellemøsten.

Andersen Global er en international sammenslutning af juridisk adskilte, uafhængige medlemsfirmaer bestående af skatte- og juraeksperter fra hele verden. Efter at være blevet etableret i 2013 af det amerikanske medlemsfirma Andersen Tax LLC har Andersen Global nu over 7.000 eksperter globalt og er repræsenteret på mere end 254 lokaliteter via sine medlems- og samarbejdsfirmaer.

Originalsprogsudgaven af denne bekendtgørelse er den officielle, autoriserede version. Oversættelserne er kun tænkt som en hjælp og bør sammenholdes med kildesprogsteksten, der som den eneste er juridisk bindende.

Contacts

Megan Tsuei
Andersen Global
415-764-2700

Andersen Global

Details
Headquarters: San Francisco, CA
CEO: Mark Vorsatz
Employees: 50,000
Organization: PRI


Contacts

Megan Tsuei
Andersen Global
415-764-2700

More News From Andersen Global

Andersen Global udvider sin juridiske virksomhed i Pakistan med et nyt medlemsfirma

SAN FRANCISCO--(BUSINESS WIRE)--Andersen Global styrker sin juridiske tilstedeværelse i Pakistan, idet Samdani & Qureshi, der har været samarbejdspartner siden 2021, skifter navn til Andersen Legal in Pakistan og bliver den seneste medlemsvirksomhed, der slutter sig til organisationen. Andersen Legal in Pakistan har hovedkontor i Islamabad og rådgiver både indenlandske og internationale klienter, herunder virksomheder, investorer, finansielle institutioner, offentlige enheder, udviklingsorg...

Andersen Global styrker sin tilstedeværelse i Argentina med Fidem Partners

SAN FRANCISCO--(BUSINESS WIRE)--Andersen Global udvider sine kompetencer inden for skat og transaktioner i Argentina gennem en samarbejdsaftale med Fidem Partners og styrker dermed sin tilstedeværelse og sit serviceudbud på markedet. Fidem Partners blev stiftet i 2011 og rådgiver virksomheder om skat og compliance, fusioner og opkøb samt outsourcing af forretningsprocesser. Firmaet betjener virksomheder inden for energi, teknologi, finansielle tjenester, landbrug og forbrugsvarer og har stor er...

Andersen Global etablerer nyt medlemsvirksomhed i Frankrig

SAN FRANCISCO--(BUSINESS WIRE)--Andersen Global styrker sin tilstedeværelse i Frankrig med tilføjelsen af Andersen Société d'Avocats (Andersen in France), en medlemsvirksomhed baseret i Paris, der tilbyder integrerede juridiske ydelser til klienter i Frankrig og internationalt. Andersen in France tilbyder strategiske juridiske løsninger inden for selskabsskat, international skat, transfer pricing, moms og skatteprocesser og bistår klienter over hele verden. Under ledelse af de administrerende p...
Back to Newsroom