-

Andersen udvider rækkevidden af sin globale værdiansættelsespraksis til nu 16 europæiske lande

SAN FRANCISCO--(BUSINESS WIRE)--Blot måneder efter annoncering af sin globale værdiansættelsespraksis har Andersen, det hurtigst voksende uafhængige og tværfaglige professionelle servicefirma i verden, udvidet sin værdiansættelsesdækning til mere end 16 lande i hele Europa. Der er tilføjet 14 nye grupper i Europa alene inden for de seneste 12 måneder.

Andersens globale værdiansættelsesteam arbejder sammen med virksomheder, fonde, enkeltpersoner med høj nettoværdi og familiekontorer om at levere værdiansættelser af virksomheder, materielle og immaterielle aktiver og komplekse værdipapirer til rådgivning i skatte-, finans- og transaktionsspørgsmål. Andersen har kunder i hele verden inden for en række brancher med forskellige værdiansættelsesbehov.

"Værdiansættelser er et væsentligt vækstområde for Andersen, og Europa er en af vores hurtigst voksende regioner, da vi udvider vores globale værdiansættelsespraksis til at betjene vores kunder, uanset hvor de driver forretning," udtaler Mark L. Vorsatz, global bestyrelsesformand og CEO for Andersen.

Den strategiske udvikling af Andersens værdiansættelsesplatform begyndte med tilføjelsen af værdiansættelseseksperter i Rumænien i 2022 og Storbritannien i begyndelsen af 2023. Andersen lancerede formelt sin globale værdiansættelsespraksis sidste efterår med det formål at blive et værdiansættelsesfirma globalt i top 5 inden for de næste to år.

"Vores udvidelse af Andersen-platformen på tværs af Europa er et godt billede på vores kunders voksende behov for branchens bedste, uafhængige værdiansættelsesressourcer, uanset hvor de driver forretning," udtaler Sid Luckenbach, administrerende direktør for Andersens globale værdiansættelsespraksis. "Vores værdiansættelseseksperter er uafhængige og bringer solid brancheerfaring og en fælles forpligtelse på ekspertise."

Andersen har nu omfattende værdiansættelseskapaciteter i hele Europa via samarbejdsaftaler med branchens bedste teams og tilføjelsen for nylig af nøglepersoner over hele kloden. De seneste europæiske tilføjelser til Andersens globale værdiansættelsespraksis omfatter:

  • Encon Consulting (Albanien) – Encon Consulting arbejder tæt sammen med kunderne om at levere et bredt spektrum af værdiansættelsestjenester, herunder forretningsstrategi, fast ejendom, markedsundersøgelser, forundersøgelser og totale virksomhedsansættelser.
  • WIZEN (Estland) – WIZEN, en uafhængig virksomhedsrådgiver, arbejder med små og mellemstore virksomheder. De arbejder med vurdering af værdier, fusioner og opkøb, finansiel due diligence, kapitalrejsning og strategisk salgsforberedelse og -styring.
  • Neuvoa (Finland) – Med udgangspunkt i Helsinki tilbyder Neuvoa Advisors en række værdiansættelsestjenester i forbindelse med fusioner og opkøb, struktur- og ejeraftaler, kapitalordninger og finansiering samt due diligence.
  • Sorgem Evaluation (Frankrig) – Sorgem Evaluation arbejder tæt sammen med kunder i forskellige sektorer, herunder luksus- og forbrugsvarer, uddannelse, finansielle tjenesteydelser og fast ejendom, sundhedspleje, transport, medier og telekommunikation. .
  • American Appraisal (Grækenland) – Hovedkontoret ligger i Athen, og American Appraisal (Hellas) Limited har specialiseret sig i værdiansættelse, ejendomsrådgivning og løsninger til administration af fondsaktiver for kunder i Grækenland, Cypern og Balkan generelt.
  • NTC (Ungarn) – NTC har base i Budapest og er specialister i finans- og regnskabsrådgivning samt værdiansættelse.
  • Kontakt (Island) – Kontakt har base i Reykjavík og rådgiver om virksomhedsfinansiering og M&A. Firmaet giver private virksomhedsejere og investorer uafhængig og upartisk rådgivning om deres vækst- og exitstrategier.
  • Andersen i Italien (Italien) – Cesare Conti, tidligere Managing Partner hos Conti & Partners, sluttede sig til Andersen som partner i Milano og tog et team af erfarne fagfolk med. Den nye praksisgruppe, der omtales som Corporate Finance Advisory, yder virksomheds- og ejendomsvurderinger, M&A-rådgivning, aftalestruktur og due diligence, gældsrådgivning og finansiel risikostyring.
  • Eiroeksperts (Letland) – Eiroeksperts tilbyder kunderne en bred vifte af værdiansættelser, herunder fast ejendom, løsøre samt erhvervs- og immaterielle aktiver.
  • Alliance Valuations (Litauen) – Firmaet ligger i Vilnius. Det ansætter værdier på alle former for ejendom og forretninger og yder omfattende værdiansættelsesstøtte til virksomheder i hele Litauen.
  • Collegium Advisors (Nederlandene) – Med hovedkontor i Rotterdam er Collegium en uafhængig, full-service virksomhedsfinansierings- og værdiansættelsesrådgiver, der betjener kunder globalt.
  • Evercorp (Norge) – Oslo-baserede Evercorp tilbyder en bred vifte af værdiansættelses- og transaktionstjenester, herunder forretnings- og afdelingssalg, opkøb, finansiel modellering og finansiel due diligence.
  • Andersen i Spanien (Spanien) - Luis Martín Guirado og Daniel Anquela sluttede sig til Andersens kontor i Madrid og leverede Corporate Finance Advisory inden for blandt andet virksomhedsansættelser, porteføljeansættelser, værdiansættelser ifm. omstruktureringer samt ifm. tvister og krav og værdiansættelser af materielle og immaterielle aktiver.
  • Swiss Economics (Schweiz) – Med hovedkontor i Zürich leverer Swiss Economics værdiansættelsestjenester til kunder, herunder pengestrømsanalyse, vurdering af kapitalomkostninger og kvantificering af indvirkninger.

"Skat, jura og værdiansættelse er komplekse fagområder, som vi nu er i stand til at integrere problemfrit i hele Europa og videre ud," tilføjer Andrea De Vecchi, Andersens co-regionale administrerende direktør i Europa. "Vores eksperters ekspertise dækker både emne og jurisdiktion, mens de også arbejder på tværs af funktioner og på tværs af fagområder for at fokusere på det store billede for vores kunder."

Andersens globale værdiansættelsespraksis er til stede i mere end 25 lande i verden: overalt i Nordamerika, Europa, Latinamerika, Mellemøsten og Asien.

Om Andersen :

Andersen Global er en international sammenslutning af juridisk adskilte og uafhængige medlemsvirksomheder, der består af skattejurister samt skatte- og værdiansættelseseksperter i hele verden. Andersen Global, der blev etableret i 2013 af den amerikanske medlemsvirksomhed Andersen Tax LLC, har nu mere end 15.000 eksperter i hele verden og en tilstedeværelse på over 425 lokaliteter gennem sine medlemsvirksomheder og samarbejdsvirksomheder.

Originalsprogsudgaven af denne bekendtgørelse er den officielle, autoriserede version. Oversættelserne er kun tænkt som en hjælp og bør sammenholdes med kildesprogsteksten, der som den eneste er juridisk bindende.

Contacts

Megan Tsuei
Andersen Global
415-764-2700

Andersen Global

Details
Headquarters: San Francisco, CA
CEO: Mark Vorsatz
Employees: 50,000
Organization: PRI


Contacts

Megan Tsuei
Andersen Global
415-764-2700

More News From Andersen Global

Andersen Global udvider sin juridiske virksomhed i Pakistan med et nyt medlemsfirma

SAN FRANCISCO--(BUSINESS WIRE)--Andersen Global styrker sin juridiske tilstedeværelse i Pakistan, idet Samdani & Qureshi, der har været samarbejdspartner siden 2021, skifter navn til Andersen Legal in Pakistan og bliver den seneste medlemsvirksomhed, der slutter sig til organisationen. Andersen Legal in Pakistan har hovedkontor i Islamabad og rådgiver både indenlandske og internationale klienter, herunder virksomheder, investorer, finansielle institutioner, offentlige enheder, udviklingsorg...

Andersen Global styrker sin tilstedeværelse i Argentina med Fidem Partners

SAN FRANCISCO--(BUSINESS WIRE)--Andersen Global udvider sine kompetencer inden for skat og transaktioner i Argentina gennem en samarbejdsaftale med Fidem Partners og styrker dermed sin tilstedeværelse og sit serviceudbud på markedet. Fidem Partners blev stiftet i 2011 og rådgiver virksomheder om skat og compliance, fusioner og opkøb samt outsourcing af forretningsprocesser. Firmaet betjener virksomheder inden for energi, teknologi, finansielle tjenester, landbrug og forbrugsvarer og har stor er...

Andersen Global etablerer nyt medlemsvirksomhed i Frankrig

SAN FRANCISCO--(BUSINESS WIRE)--Andersen Global styrker sin tilstedeværelse i Frankrig med tilføjelsen af Andersen Société d'Avocats (Andersen in France), en medlemsvirksomhed baseret i Paris, der tilbyder integrerede juridiske ydelser til klienter i Frankrig og internationalt. Andersen in France tilbyder strategiske juridiske løsninger inden for selskabsskat, international skat, transfer pricing, moms og skatteprocesser og bistår klienter over hele verden. Under ledelse af de administrerende p...
Back to Newsroom