Andersen Global træder ind i Senegal, udvider tilstedeværelse i Afrika

SAN FRANCISCO--()--Andersen Global er stolt af at annoncere en samarbejdsaftale med Cabex, et af de ældste juridiske og skattemæssige konsulentfirmaer i Senegal. Senegal bliver således det trettende afrikanske land, hvor Andersen Global har et medlems- eller samarbejdsfirma, der tilbyder juridiske tjenester.

Beliggende i Dakar har Cabex i næsten tredive år tilbudt tjenester til lokale og udenlandske kunder fra den offentlige og halvoffentlige sektor i anliggender vedrørende nationale og internationale problemstillinger.

"At samarbejde med Andersen Global vil udvide vores internationale rækkevidde og vores grænseoverskridende kapaciteter, samtidig med at vi får yderligere muligheder for at udvide til nye markeder," sagde Papa Alassane Ndir, partner og administrerende direktør hos Cabex. "Fremover vil vi samarbejde med mange kolleger og eksperter fra hele verden og være i stand til at give vores kunder mere dybdegående ekspertise."

Cherif Diaite, partner og teknisk direktør hos Cabex, påpegede at, "På grund af udfordringen på internationalt plan er vi nødt til at drive virksomhed i et globalt miljø, der er i konstant udvikling. I den henseende er rækkevidden af Andersen Globals sammenslutning af medlems- og samarbejdsfirmaer et betydeligt aktiv med henblik på at sikre sømløs service til kunder over hele kloden."

"En stor del af Cabex’ kunder har internationale aktiviteter, så de er et godt match på et vigtigt marked i den afrikanske region. De leverer uovertruffen kundeservice, og som følge heraf har Cabex et imponerende omdømme i hele landet," sagde Mark Vorsatz, bestyrelsesformand for Andersen Global og administrerende direktør for Andersen Tax LLC. "Papa Alassane har desuden udviklet gode arbejdsrelationer med adskillige partnere hos Andersen Global baseret på fælles værdier."

Andersen Global er en international sammenslutning af juridisk separate, uafhængige medlemsfirmaer, der består af skatte- og juraeksperter fra hele verden. Andersen Global blev etableret af det amerikanske medlemsfirma Andersen Tax LLC i 2013 og har nu over 4.500 eksperter verden over og er repræsenteret på mere end 144 lokaliteter via sine medlems- og samarbejdsfirmaer.

Originalsprogsudgaven af denne bekendtgørelse er den officielle, autoriserede version. Oversættelserne er kun tænkt som en hjælp og bør sammenholdes med kildesprogsteksten, der som den eneste er juridisk bindende.

Contacts

Megan Tsuei
Andersen Tax
415-764-2700

Contacts

Megan Tsuei
Andersen Tax
415-764-2700