Andersen Global bekendtgør øget tilstedeværelse i Polen gennem KSP Legal & Tax Advice

SAN FRANCISCO--()--KSP Legal & Tax Advice (T.Srokosz i Wspólnicy Sp.k.), et førende advokatfirma med hovedsæde i Katowice i Polen, har indgået en samarbejdsaftale med Andersen Global, en international sammenslutning af revisor- og advokatkontorer. Andersen Globals øgede tilstedeværelse i Polen styrker sammenslutningens evne til at yde problemfri tjenester i hele Europa gennem dens medlemsfirmaer og samarbejdspartnere. I de seneste 15 år har holdet bag KSP Legal & Tax Advice kombineret juridisk bistand og revisorrådgivning med fokus på direkte kontakt til klienterne og opfølgning på nye tendenser på det juridiske område.

Mark Vorsatz, som er formand for Andersen Global og administrerende direktør for Andersen Tax LLC, siger: “KSP Legal & Tax Advice øger vores forretningsaktiviteter i Polen markant, og vores hold i EU fortsætter med at vokse både i størrelse og dybde. Firmaet slutter sig sammen med os med 30 eksperter og fem partnere, som alle har omfattende erfaring med udformning af praktiske, førsteklasses løsninger til klienter samt evnen til at reagere hurtigt på klienternes skiftende behov uden problemer.”

Under ledelse af partneren Magdalena Patryas tilbyder KSP Legal & Tax Advice juridiske tjenester, herunder selskabsret, fusioner og akkvisitioner, arbejds- og beskæftigelsesret, ejendoms- og byggeret, immaterialret og lovgivning om nye teknologier, omstrukturering, beskyttelse af personlige oplysninger samt revisortjenester såsom transferpriser, skatteplanlægning, ejendomsskat og moms.

“Vi leverer konkrete løsninger til vores klienter og tilbyder rådgivning, der kombinerer viden om forskellige områder inden for lovgivning og skat. Samarbejdet med Andersen Global styrker vores evne til at tilbyde tjenester til internationale organisationer, polske firmaer samt investorer og individuelle iværksættere”, udtaler Magdalena. “Herudover har vi allerede etableret et samarbejde med mange aktuelle partnere fra Andersen Globals medlemsfirmaer, herunder vores kollegaer i Warszawa fra A2Z Tax & Legal. Vi ser frem til at samarbejde med folk, der har samme vision som os.”

Andersen Global er en international sammenslutning af juridisk separate, uafhængige medlemsfirmaer, der består af skatte- og juraeksperter verden over. Efter at være blevet etableret i 2013 af det amerikanske medlemsfirma Andersen Tax LLC har Andersen Global nu mere end 4.000 eksperter verden over og er repræsenteret på mere end 124 steder via sine medlemsfirmaer og samarbejdsfirmaer.

Originalsprogsudgaven af denne bekendtgørelse er den officielle, autoriserede version. Oversættelserne er kun tænkt som en hjælp og bør sammenholdes med kildesprogsteksten, der som den eneste er juridisk bindende.

Contacts

Megan Tsuei
Andersen Tax
415-764-2700

Contacts

Megan Tsuei
Andersen Tax
415-764-2700