MyHeritage udgiver banebrydende funktion som automatisk farvelægger sort-hvide fotos

MyHeritage In Color™ bruger AI-baseret teknologi licenseret fra DeOldify, til at farvelægge sort-hvide fotos på få sekunder, hvilket gør det muligt for alle at se deres historiske familiefotos i et helt nyt lys

MyHeritage udgiver banebrydende funktion som automatisk farvelægger sort-hvide fotos (Photo: Business Wire)

TEL AVIV, Israel & LEHI, Utah--()--MyHeritage, den førende globale tjeneste til at opdage din fortid og tage kontrol over din fremtid, annoncerede i dag udgivelsen af MyHeritage In Color™, en innovativ funktion, der automatisk farvelægger sort-hvide fotos og giver utrolige resultater. Fotos er farvet ved hjælp af sofistikeret deep learning-teknologi, som er en teknologi som i øjeblikket er eksklusiv for MyHeritage.

MyHeritage In Color™ producerer naturtro farvede fotos med enestående fokus på detaljer. Teknologien blev uddannet ved hjælp af millioner af fotos og har udviklet en forståelse af vores verden og dens farver. Resultaterne er mere realistiske og i meget højere kvalitet sammenlignet med fotos, som genereres af andre automatiske farvelægningsværktøjer der findes i øjeblikket. De sort-hvide fotos forbliver uberørte og ændres ikke ved farvelægningsprocessen, som producerer nye fotos sammen med de originale.

Farvelægning-teknologien for fotos blev licenseret af MyHeritage fra DeOldify, oprettet af softwareingeniører Jason Antic og Dana Kelley. Teknologien er baseret på Self-Attention Generative Adversarial Networks (SAGAN), der blev introduceret i maj 2018. Antic bidrog til en tidligere version af DeOldify-teknologien til det offentlige domæne i november 2018. Antic og Kelley opdaterede den i maj 2019. Siden da, har Antic og Kelley fortsat med at forbedre og finjusteret teknologien til kommerciel brug. Deres seneste version producerer farvelagte fotos af hidtil uset kvalitet og er i øjeblikket kun tilgængelig på MyHeritage.

”Fotos som er farvelagt af MyHeritage In Color™ er enestående. Sammen med vores brugervenlige værktøjer for slægtstræer, milliarder af historiske optegnelser og automatiske matching-teknologier, hjælper denne fantastiske nye funktion med at opfylde vores mission om at bringe fortiden til live igen,” sagde Gilad Japhet, grundlægger og administrerende direktør for MyHeritage. ”På et personligt plan, har det været meget følelsesladet for mig at se mine sort-hvide familiefotos genskabt i farver for første gang. Reaktionerne fra mine familiemedlemmer som jeg har delt dem med, både unge og gamle, har været uvurderlige. Millioner af mennesker vil nu indse, hvor cool familiehistorie virkelig er.”

”Efter at have dedikeret de sidste par år til at udvikle farvelægning-teknologien for fotos, og arbejdet som besat for at perfektionere den, er vi glade for at se DeOldify integreret i MyHeritages familiehistoriske platform, så folk kan afsløre nye indsigter fra deres historiske familiefotos,” sagde Jason Antic, medskaber af DeOldify. ”Vi identificerer os med MyHeritages vision om at hjælpe alle med at forstå deres familiehistorie, og vores teknologi vil give folk en dybere forbindelse med de personer, som kom før dem. Vi er utrolig begejstrede for at samarbejde med et firma, der har en så beundringsværdig mission, og er glade for, at de vil hjælpe os med at forbedre teknologien yderligere i de kommende år.”

Problemfri integration med slægtstræer

Millioner af mennesker verden over bruger MyHeritage til at udforske deres familiehistorie og til at digitalisere og bevare deres gamle familiefotos og uploade dem til deres online slægtstræer. Brugere har allerede uploadet hundreder af millioner sort-hvide fotos til MyHeritage-platformen, forbedret dem med metadata og tagget de personer, der vises i dem. Med MyHeritage In Color™ kan brugerne nu farvelægge deres historiske fotos på få sekunder og kan som aldrig før opleve en dyb forbindelse til deres familiehistorie.

Farvelægning er tilgængelig i MyHeritages online fotoalbum, såvel som i den gratis MyHeritage mobilapp til iOS og Android, som er det perfekte værktøj til at scanne gamle fotos i fysiske albums og konvertere dem til digitale versioner. Farvelagte fotos kan let deles med familie og venner på Facebook, Twitter, WhatsApp og andre sociale medier.

Som en del af MyHeritages forpligtelse til at bevare autenticiteten af historiske dokumenter, skelner firmaet farvelagte fotos fra de fotos der oprindeligt er fotograferet i farve, ved hjælp af et specielt palet-symbol nederst i venstre hjørne af farvelagte fotos. Selvom de er meget realistiske, har automatisk farvelagte fotos simulerede farver, som kan afvige fra de rigtige. MyHeritage håber, at denne ansvarlige praksis vil blive brugt af andre der bruger farvelægning-teknologi for fotos.

MyHeritage In Color™ er en freemium-funktion på MyHeritage. Adskillige fotos kan farvelægges gratis, hvorefter fortsat brug af denne funktion kræver et abonnement.

Om MyHeritage

MyHeritage er den førende globale platform til at opdage og udforske familiehistorie. Med milliarder af historiske optegnelser og slægttræsprofiler og med sofistikerede matching-teknologier på tværs af alle dens aktiver, giver MyHeritage brugere mulighed for at opdage deres fortid og tage kontrol over deres fremtid. MyHeritage DNA blev lanceret i 2016 og er blevet en af verdens største DNA-databaser for forbrugere med mere end 3,8 millioner mennesker. Som verdens førende globale tjeneste, der kombinerer familiehistorie og DNA-testning for slægtsforskning og sundhed, er MyHeritage i en unik position til at tilbyde brugerne en meningsfuld opdagelsesoplevelse, som forener deres fortid, nutid og fremtid. MyHeritage findes på 42 sprog og er den mest populære tjeneste for DNA-testning og forskning i familiehistorie i Europa. www.myheritage.dk

MyHeritage In Color™ kan tilgås på www.myheritage.dk/incolor.

Contacts

MyHeritage
Rafi Mendelsohn
Director of PR
Telefonnummer: +1-917-725-5018
E-mail: pr@myheritage.com

Contacts

MyHeritage
Rafi Mendelsohn
Director of PR
Telefonnummer: +1-917-725-5018
E-mail: pr@myheritage.com