Andersen Global debuterer i Serbien

SAN FRANCISCO--()--Nu er Andersen Global til stede i Serbien via en samarbejdsaftale med Joksović, Stojanović & Partners (JSP), der hører hjemme i Beograd. Et team på 12 partnere yder juridisk bistand til offentlige organer og et stort antal internationale selskaber. Deres praksis omfatter selskabs- og forretningsret, skat, luftfart, kapitalmarkeder, konkurrence, tvistbilæggelse, ansættelse, energi, informationsteknologi, immaterialret, forsikring, fusioner og overtagelser, fast ejendom og offentlige indkøb.

”Vi er stolte af den vedvarende opfindsomhed, pålidelighed og professionelle viden vi yder til vores kunder, og vi vil fortsætte med at tilbyde vores ekspertise til kunder, ikke bare lokalt men også internationalt,” siger Dragan Psodorov, Office Managing Director for JSP. ”Vores værdier og mål går godt i spænd med den globale organisation Andersen Globals, og vi ser i høj grad frem til at samarbejde med et team af professionelle, der deler den samme vision for fremtiden.”

”Serbien er en vigtig tilføjelse, både indenfor regionen og for den europæiske praksis som helhed,” siger Mark Vorsatz, Andersen Global Chairman og CEO. ”JSP har en bred platform, som supplerer andre samarbejdende firmaer i området, hvilket styrker den interaktive tilgang, der er afgørende for vores succes. Derudover har de allerede forbindelser til anerkendte firmaer internationalt. Deres etablerede relationer giver en ekstra dimension og yderligere ressourcer til vores servicelinjestrategi. JSP servicerer også kunder i Montenegro, hvilket udvider vores udbredelse i regionen endnu mere.”

Andersen Global er en international sammenslutning af juridisk separate, uafhængige medlemsfirmaer, der består af skatte- og juraeksperter fra hele verden. Andersen Global blev etableret af det amerikanske medlemsfirma Andersen Tax LLC i 2013 og har nu over 4500 eksperter verden over og er repræsenteret mere end 160 steder igennem medlems- og samarbejdsfirmaer.

Originalsprogsudgaven af denne bekendtgørelse er den officielle, autoriserede version. Oversættelserne er kun tænkt som en hjælp og bør sammenholdes med kildesprogsteksten, der som den eneste er juridisk bindende.

Contacts

Megan Tsuei
Andersen Global
415-764-2700

Contacts

Megan Tsuei
Andersen Global
415-764-2700