Andersen Global annoncerer aftale i Slovenien

SAN FRANCISCO--()--Andersen Global er stolt over at kunne meddele sin ekspansion ind i Slovenien i Centraleuropa via en samarbejdsaftale med Miro Senica and Attorneys, et af de ældste, største og mest respekterede advokatfirmaer i Slovenien.

Miro Senica and Attorneys blev grundlagt i 1986 af Miro Senica, og full-service firmaet har nu seks partnere og mere end 25 juraeksperter på dets kontor i Ljubljana. Det bliver kontinuerligt rangeret som et firma på topniveau af brancheorganisationer, herunder IFLR 1000 og Chambers Global.

Firmaets advokater yder juridisk rådgivning på 12 forskellige sprog og har en bred vifte af indenlandske og internationale erhvervskunder inden for bankvirksomhed og finans, erhvervs- og handelsret, civilret, tvangsakkorder, konkurs- og likvidationsprocedurer, tvistbilæggelse, voldgift og mægling, ansættelse, immateriel ejendom, fusioner og opkøb, offentlige indkøb, fast ejendom, værdipapirer og skatter.

“Vores metode til vækst og succes gennem de sidste 33 år har simpelthen altid været at yde alle kunder det allerbedste inden for juridisk viden, professionalisme og service,” sagde Katarina Kresal, administrerende direktør for Miro Senica and Attorneys. “I øjeblikket leverer vi en ‘one stop shop’ til kunder i regionen, og vores samarbejde med Andersen Global vil give os mulighed for at udvide vores kundebase og levere førsteklasses service overalt i verden.”

“Miro Senica and Attorneys har en stærk rækkevidde og et fremragende omdømme,” sagde Mark Vorsatz, bestyrelsesformand for Andersen Global og administrerende direktør for Andersen. “De arbejder tæt sammen med flere andre firmaer i regionen, som også slutter sig til vores organisation. Alle disse firmaer deler vores standard for ekspertise og lidenskab for ledelse, gennemsigtighed og uafhængighed. Vores ekspansion i regionen er en milepæl i vores udvikling, og Katarina Kresal og hendes team hos Miro Senica and Attorneys skaber fundamentet herfor. Jeg ser frem til deres aktive deltagelse i vores ekspansion, da de vil varetage en koordinerende funktion i regionen.”

Andersen Global er en international sammenslutning af juridisk separate, uafhængige medlemsfirmaer, der består af skatte- og juraeksperter fra hele verden. Andersen Global blev etableret af det amerikanske medlemsfirma Andersen Tax LLC i 2013 og har nu over 4.500 eksperter verden over og er repræsenteret mere end 154 steder igennem medlems- og samarbejdsfirmaer.

Originalsprogsudgaven af denne bekendtgørelse er den officielle, autoriserede version. Oversættelserne er kun tænkt som en hjælp og bør sammenholdes med kildesprogsteksten, der som den eneste er juridisk bindende.

Contacts

Megan Tsuei
Andersen Global
415-764-2700

Contacts

Megan Tsuei
Andersen Global
415-764-2700