Plejehjemmet The Haven i Louisiana vælger Ascom teleCARE IP

Beboernes tryghed og sikkerhed betyder alt på det privatejede plejehjem. Derfor faldt valget på Ascoms IP-baserede alarmkald.

Loading media player...

Plejehjemmet The Haven i Louisiana vælger Ascom teleCARE IP (Video: Business Wire)

GÖTEBORG, Sweden--()--Beboernes tryghed og sikkerhed er centrale målepunkter på The Haven - et privatejet plejehjem beliggende i Windermere i Louisiana, USA. Derfor har plejehjemmet installeret et nyt teleCARE IP alarmkaldesystem fra Ascom. Systemet, som blev installeret af Ascoms tekniske og kliniske team i samarbejde med Ascoms partner, Executone, er designet til at strømline beboer- og personalekommunikation og forbedre personalets effektivitet.

Man skal være glad, når man bor på The Haven

Både ledelsen og personalet på The Haven ved, at denne sætning er mere end blot et motto. Plejehjemmet har et enestående renommé, og en væsentlig årsag til at erstatte det eksisterende forældede alarmkald med Ascom var at kunne stå inde for dette. I takt med at markedet for ældrepleje vokser i både størrelse og konkurrencemæssigt, er det afgørende at udnytte de nyeste teknologier til at skabe trygge rammer for beboerne. Personalet på The Haven har stor forståelse for, hvor vigtigt det er for pårørende at vide, at deres ældre slægtninge er i de tryggeste hænder.

”Vi havde et gammelt alarmkaldesystem, som var forældet og ikke duede længere,” siger Denise Ortego, direktør på The Haven. ”Personalet havde pagere, som skulle alarmeres, når en beboer trykkede på kaldeknappen eller bevægede sig uden for definerede områder, men det virkede desværre ikke altid. Efter Ascom og Executone installerede teleCARE IP, kan vores beboere kalde på personalet med et tryk på alarmsenderen, de har om halsen eller om håndledet, og hurtigt høre personalets betryggende stemme. Vores plejepersonale arbejder langt mere effektivt og kan nu prioritere de vigtigste kald og nemt lokalisere beboere, uanset hvor de befinder sig.”

Ascoms kliniske team var under hele implementeringsprocessen i dialog med personalet på The Haven om deres daglige rutiner, almindelige aktiviteter og hvornår og hvad beboerkaldene primært handler om. Med baggrund i disse informationer kunne Ascom sammen med Executone designe teleCARE IP-systemet, så det opfylder de præcise behov på The Haven. Samtaler med beboerne viste, at deres højeste ønsker var frihed, men med vished om at hjælpen altid kun er et tastetryk væk. Implementeringen af det nye system har været fundamentalt forandrende. Plejepersonalet kan nu tale direkte med beboerne over systemet, og svartiderne er blevet markant forbedret. Og med deres nye mobile enheder kan personalet også afgøre, om et beboerkald er en alarmsituation og prioritere derefter.

Executone er en mangeårig Ascom partner og har haft stor nytte af den erfaring og viden, Ascoms tekniske og kliniske personale bidrog med i projektet på The Haven. ”Det, der gjorde forskellen på dette projekt, såvel som alle andre Ascom-projekter, er de relationer, Ascom etablerer med slutbrugerne og vores team,” siger Ronnie Juneau, direktør i Executone. ”Vores teknikkere arbejder problemfrit med Ascoms ingeniører og sygeplejersker, og den kundesupport og træning, vi får, er bare fænomenal.”

Ud over denne partner-tilgang er en anden vigtig årsag til Ascoms succes inden for pleje- og sundhedssektoren, at der tilbydes klinisk rådgivning på alle trin af den tekniske implementering. Julia Greer, som er klinisk specialist i Ascom, forklarer, at denne fremgangsmåde er. ”Vi bruger vores sygeplejebaggrund, hver gang vi samarbejder med en kunde, og stiller spørgsmål om, hvad de forventer af systemet, og hvad deres mål er, så vi kan hjælpe dem med at udføre deres opgaver bedre. Vi investerer tid i at gennemføre dette forarbejde og samarbejder efterfølgende med ingeniørerne om at designe den optimale løsning i forhold til brugernes ønsker.”

Ascom vandt for nylig Frost & Sullivans 2016 Best Practices Award. Virksomhedens omfattende pallette af workflow løsninger til pleje- og sundhedssektoren giver det kliniske personale realtime adgang til patientdata, så de kan yde en endnu bedre pleje. Ascoms patientkaldesystem med integreret eskalering sikrer, at plejepersonalet modtager præcise, prioriterede alarmer, som sætter dem i stand til at reagere hurtigt.

Om The Haven

The Haven blev etableret i 1999 og er et privatejet plejehjem i Baton Rouge i Louisiana, USA. Personalet på plejehjemmet er kendt for at kunne navnene på alle beboere, hvilket skaber et personligt, varmt og familielignende miljø, som får alle til at føle sig hjemme. The Haven er medlem af Louisiana Assisted Living Association, og personalet er certificeret inden for hjertestart og førstehjælp. Der er flere oplysninger på www.thehavenbr.com.

Om Executone

Executone er en 55 år gammel telekommunikationsvirksomhed i Louisiana, som leverer et bredt spekter af kommunikationsløsninger til alle størrelser virksomheder og aktører i pleje- og sundhedssektoren. Executone er vokset fra ét kontor til fem lokationer i Louisiana og dækker 56 distrikter i staten og 11 amter i sydøst Texas. Der er flere oplysninger på www.executonela.com og @executonela.

Om Ascom Wireless Solutions

Ascom Wireless Solutions blev grundlagt i 1955 som en division under Ascom AG og leverer virksomhedskritiske ICT-løsninger til den globale sundhedssektor. I dag er over 100.000 af vores systemer installeret på hospitaler, plejehjem og i plejeboliger samt virksomheder, hvor kritisk kommunikation er vigtigt. Vi er frem for alt optaget af, at gøre en forskel i sundhedssektoren.

Contacts

Ascom North America
Chris Talbot, VP Marketing & Business Development
Telefon: +1 919 234 24 65
E-post: chris.talbot@ascom.com

Contacts

Ascom North America
Chris Talbot, VP Marketing & Business Development
Telefon: +1 919 234 24 65
E-post: chris.talbot@ascom.com