Onxeo S.A. : Fase II forsøgsresultater præsenteret på ASCO-konferencen

(Generalforsamling i American Society of Clinical Oncology)

PARIS & KØBENHAVN, Danmark--()--Fondsbørsmeddelelse:

Onxeo S.A. (Paris:ONXEO) (NASDAQ OMX:ONXEO) (Euronext Paris, NASDAQ København: ONXEO), en innovativ virksomhed specialiseret i udvikling af orphan drugs (lægemidler til sjældne sygdomme) inden for onkologi, meddelte i dag, at en analyse med præsention af et fase II klinisk forsøg af Validive® (klonidin Lauriad®) ved alvorlig oral mucositis er blevet accepteret som plakatpræsentation på den årlige generalforsamling i American Society of Clinical Oncology (ASCO) 2015.

ASCO's årlige generalforsamling er en stor begivenhed inden for onkologi, der samler 30.000 fagfolk inden for sunhedspleje og giver opdateringer på de vigtigste skridt og opnåede resultater inden for onkologi på verdensplan. Begivenheden finder sted i Chicago (USA), fra 29. maj til 2. juni 2015.

Sidst i oktober 2014 rapporterede Onxeo foreløbige, positive top-line resultater i det store, internationale fase II kliniske forsøg med Validive® i forebyggelsen af oral mucositis hos patienter i behandling for hoved- og halskræft. De viste en reduktion i forekomsten af alvorlig oral mucositis med en meget god sikkerhed. Baseret på disse data har forsøgets ekspertudvalg bekræftet interesse i at forsætte udviklingen af Validive® med igangsættelse af et fase III-forsøg for at vurdere produktets effektivitet. Virksomheden planlægger at igangsætte forsøget i 2015.

"Vi er meget glade for have fået denne præsentation med på ASCO-mødet, da det er en mulighed for at dele Validive® fase II kliniske forsøgsresultater med det videnskabelige samfund. Udvælgelsen af vores analyse understreger vores kliniske udviklingsteams ekspertise og kvaliteten af data. Det bekræfter også interessen for et nøgleprodukt i vores onkologi-portefølje, som imødekommer et uopfyldt behov i en invaliderende patologi", siger Judith Greciet, CEO/administrerende direktør for Onxeo.

Om alvorlig oral mucositis

Alvorlig oral mucositis er en særligt invaliderende patologi, der forekommer hos mere end 60 % af patienter i strålebehandling og/eller kemoterapi for hoved- eller halskræft, og den har p.t. ikke nogen valideret, helbredende eller forebyggende behandling. Patologien kan fremkalde intensiv, oral smerte og spisehandicap, som kræver enteral og parenteral ernæringsstøtte. 30 % af patienterne har brug for at blive indlagt på hospital som følge heraf, og symptomerne kan tvinge patienter til at stoppe behandling i et udefineret tidsrum, og dermed reduceres behandlingseffektiviteten.

Om Onxeo

Onxeo har en vision om at blive en global leder og pioner inden for onkologi med fokus på sjældne sygdomme og kræftformer via udviklingen af innovative behandlingsalternativer designet til at "gøre forskellen". Onxeo-teamet er fast besluttet på at udvikle innovative lægemidler, der giver patienter håb og forbedrer deres liv i væsentlig grad.

Nøgleprodukter inden for onkologiske orphan drugs på avanceret udviklingstrin er:
Livatag® (Doxorubicin Transdrug™): Fase III i hepatocellulær carcinom
Validive® (Clonidine Lauriad®): Fase II i alvorlig oral mucositis: Positive, foreløbige top-line resultater
Beleodaq® (belinostat): Registreret i USA i perifer T-celle lymphoma

Gå ind på hjemmesiden for mere information www.onxeo.com

Ansvarsfraskrivelse

Denne meddelelse indeholder nogle udtrykkelige eller implicitte, fremadrettede udsagn om Onxeo og dennes virksomhedsaktiviteter. Disse udsagn omhandler kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre faktorer, der kan forårsage, at Onxeos faktiske resultater, finansielle forhold, performance eller præstationer afviger væsentligt fra fremtidige resultater, performance eller præstationer udtrykt eller underforstået i sådanne fremadrettede udsagn. Onxeo stiller denne meddelelse på dags dato til rådighed og forpligter sig ikke til at opdatere fremadrettede udsagn heri som følge af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller andet. For en diskussion af risici og usikkerheder, som kan medføre at Onxeos faktiske resultater, finansielle forhold, performance eller præstationer afviger fra dem, der er indeholdt i de fremadrettede udsagn, henvises der til afsnittet om risikofaktorer ("Facteurs de risque") i 2013 referencedokumentet, der er indgivet til AMF den 7. april 2014, og som er tilgængelig på AMF's hjemmeside (http://www.amf-france.org) eller på virksomhedens hjemmeside (www.onxeo.com).

Contacts

Onxeo S.A.
Judith Greciet, administrerende direktør/CEO
j.greciet@onxeo.com
eller
Nicolas Fellmann, økonomidirektør/CFO
n.fellmann@onxeo.com
+33 1 45 58 76 00
eller
Alize RP
Caroline Carmagnol / Sophie Colin, +33 6 64 18 99 59 / +33 1 44 54 36 62
onxeo@alizerp.com

Contacts

Onxeo S.A.
Judith Greciet, administrerende direktør/CEO
j.greciet@onxeo.com
eller
Nicolas Fellmann, økonomidirektør/CFO
n.fellmann@onxeo.com
+33 1 45 58 76 00
eller
Alize RP
Caroline Carmagnol / Sophie Colin, +33 6 64 18 99 59 / +33 1 44 54 36 62
onxeo@alizerp.com